Moderne arkitektur, der mere og mere består af materialer som glas, beton og stål og som anvender mindre tekstil, forårsager en forøgelse af plager på grund af gener fra lyd.
Støjniveau og arbejdseffektivitet er tæt relaterede. Hvis akustikken ikke er godt afbalanceret, går det ud over en persons ydeevne og trivsel. Den specifikke anvendelse af lyd reducerende materialer, så som gardinstof, er afgørende for støjniveauet i et rum.
Lydabsorbering betegner reduktionen af lyd energi specielt (men ikke nødvendigvis) ved at omdanne lyd til varme eller bevægelse. ”Absorbering” sidestilles med ”opsugning”. Den lyd, der produceres i et rum, spredes som luftbårne lydbølger og rammer de omgivende overflader, der dels absorberer den og dels kaster den tilbage.
Strømningsmodstanden er den kraft med hvilken et materiale modsætter sig en bevægelse. Den specifikke luftstrømningsmodstand Rs måles. Værdien beskrives som Pa*s/m eller Ns/m3. En god værdi for luftstrømningsmodstand begynder ved 800 Pa*s/m. Luftstrømningsmodstanden oplyses ikke altid, da denne værdi ikke er ligeså specifik som lydabsorberingsgraden.
Lydabsorberingsgraden beskrives som et materiales evne til at absorbere lyd.
A = Materialet er ekstremt højt absorberende, med et lydabsorberingsniveau på aw: 0,90-1,0.
B = Materialet er højt absorberende, med et lydabsorberingsniveau på aw: 0,80-0,85.
C = Materialet er mellemhøjt absorberende med et lydabsorberingsniveau på aw: 0,60-0,75.
D = Materialet er absorberende, med et lydabsorberingsniveau på aw: 0,30-0,55.
E = Materialet er lavt absorberende, med et lydabsorberingsniveau på aw: 0,15-0,25.
Se også vores stilrene plissegardiner.