Vi tilbyder rullegardiner
Rullegardiner – En moderigtig og effektiv løsning
Rullegardiner er smarte, moderigtige og enkle i sit udtryk. De fås i mange forskellige farver og mønstre, og derfor passer de ind i langt de fleste hjem. På grund af enkelheden er det også et gardin, der især går godt til den enkle, skandinaviske stil, som man finder mange steder i Danmark. Både på kontorer og i private hjem.
Hos Ranthex Gardiner forhandler vi et bredt udvalg af rullegardiner i forskellige størrelser og farver, ligesom du kan vælge både med og uden mørklægning. Alle gardinerne fås selvfølgelig i standardmål, men vi står også klar til at lave en skræddersyet løsning med speciallavede gardiner til dig.
Rullegardiner – Manuelt eller med motor?
Når du køber rullegardiner hos Ranthex bestemmer du selv, hvordan dit rullegardin skal betjenes. Du kan vælge de traditionelle manuelle løsninger som rullegardin med snore- eller kædetræk, betjeningsstang eller liteRise systemet med et lille greb på listen. På den måde kan du nemt kan både hæve og sænke gardinet, så du får lige præcis den mængde lys i rummet, du ønsker. Derudover kan du også få automatisk betjening af rullegardiner – enten radiostyret eller batteridrevet. Det er især en fordelagtig løsning, hvis du skal have monteret højtsiddende rullegardiner, hvor det ikke er lige så nemt at komme til, eller hvis du skal have monteret rullegardiner i et stort rum, så du har behov for at kunne styre alle gardinerne på en gang. Samtidig giver det dig også mulighed for at fjernstyre dine gardiner via din mobiltelefon eller tablet, så du f.eks. kan rulle dine gardiner ned om aftenen, selvom du er på ferie og ikke er hjemme.
Uanset hvad du vælger, er brugervenligheden altid i top, og hvis du er i tvivl om hvilken løsning, der passer til dig, hjælper vi dig gerne på vej. Med udgangspunkt i dine behov sørger vi for, at du får en langtidsholdbar og effektiv løsning.
Rullegardiner i høj kvalitet hos Ranthex
Hos Ranthex Gardiner leverer vi rullegardiner til både private og erhverv i hele Aarhus og Midtjylland. Vi har mange års erfaring i branchen og viden på området, som vi gør brug af hver dag, når vi vejleder vores kunder og hjælper dig, hvis du er i tvivl om den rigtige løsning. Vi stræber derudover altid efter at yde eksemplarisk service, præcision og punktlighed, så du kan få en fantastisk oplevelse, når du handler hos os.
Har du spørgsmål til vores store udvalg af rullegardiner eller de resterende gardiner i vores store udvalg, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du kan ringe til os på tlf.: 86 27 27 35 eller sende en mail på info@ranthex.dk. Her kan du ligeledes booke vores gardinbus, hvis du vil have vareprøver og rådgivning direkte i dit eget hjem eller din virksomhed, så du har mulighed for at se de forskellige muligheder der, hvor de skal hænge.
Kontakt os for et tilbud.
Læs blandt andet om vores stilrene plissegardiner.